Fremstillingsindustri med potentiale til mere generationsskiftes på fine vilkår.
Virksomheden er en mindre men profitabel underleverandør produktionsvirksomhed på Sjælland. De har bred kundespredning, indenfor forskellige danske producenter bl.a. indenfor håndterings-maskiner til fødevare- og medicinalindustri samt yderligere smedeproduktion.
Man har udviklingsprojekter og mindre produktioner til Ingeniørhuse og maskinbyggere.
Virksomheden er effektiv, har en høj servicegrad og er fleksibel ift. kundernes prioriteter. Selve produktionen er en maskinpark der matcher kundernes behov for alsidig metalbearbejdning.
Produktionskapaciteten kan nemt øges med nuværende maskiner og areal. Derfor godt potentiale for vækst også med nuværende kunder, men ny ejer kan sætte gang i yderligere aktiv salgsproces.
Der er ansat god driftsledelse i produktionen, som styrer daglig ledelse over 8 ansatte i administration og produktion, samt har det meste af kundekontakten.
Omsætningen har de senere år ligget på mellem 8,8 og 10,5 mio. og alle år har der været positiv drift.
Køber skal især varetage eller erstatte følgende funktioner:
• Generel ledelse, strategi og mersalg til de største kunder.
• Priskalkulation, tilbudsgivning og forhandling største kunder
For en ny ejerleder, vil der være gode vækstmuligheder ved en udvidelse af medarbejderstaben samt at styrke markedsindsatsen.
For en beslægtet virksomhed (industriel køber) vil der være en oplagt mulighed for at udvide kundekreds, produkt- og ydelsesprogram samt synergier mod maskinbyggere i fødevare- og medicinalbranchen.
Der er nyrestaureret flotte gode fysiske rammer der let vil kunne udvides til merproduktion. Ejendommen vil kunne lejes med forkøbsret eller overtages på gode fleksible vilkår.