Bedst til at sælge virksomheder - NYCO M&A sælger, værdiansætter og salgsmodner virksomheder.

SOLGT

Dansk Affald A/S, et flerårigt samarbejde

Dansk Affald A/S i Vojens er solgt til DAMIFO A/S. Med købet ønsker DAMIFO A/S at udvide sine aktiviteter fra overvejende at behandle erhvervsaffald, til også at modtage, sortere og oparbejde genanvendeligt affald fra private husholdninger. Sælger er Affaldsregion Nord I/S (AFRN), som er ejet i fællesskab af Vejen og Hadeslev kommuner.

NYCO har siden 2013 bistået AFRN med værdiansættelse og salg af Dansk Affald A/S. Processen har været flerårig med værdiansættelse, salgsforberedelse og salg af selskabet. Selve salget har taget udgangspunkt i et effektivt og dynamisk forløb, hvor potentielle køber har haft adgang til fyldestgørende information, managementpræsentation og afklaringsmøder forud for afgivelse af endeligt købstilbud. Ud over DAMIFO A/S, var der andre potentielle købere fra såvel branchen som mere institutionelle købere. 

Dansk Affald A/S i Vojens beskæftiger 28 ansatte og modtager genanvendeligt affald fra ni jyske og fynske kommuner. Dansk Affald er specialist i genanvendelse af husstandsaffald som papir, flasker og metal. 
Dansk Affald håndterer husholdningsaffald fra Haderslev, Vejen, Aarhus, Mors, Horsens, Aabenraa, Sønderborg, Assens kommuner samt fra Reno Vest i Viborg. Virksomheden råder over ialt 11.903 kvadratmeter produktion, lager og kontorer på Tingvejen i Vojens. Produktionen er i høj grad automatiseret og der arbejdes løbende med nye teknologier til en stadig højere udnyttelsesgrad af genanvendeligt affald. Dansk Affald A/S har en professionel ledelse med administrerende direktør Bjørn Stender i spidsen.

DAMIFO A/S fra Roskilde er specialist i at modtage, sortere og oparbejde genanvendeligt erhvervsaffald. Selskabet, der er etableret i 2014 og ejes af administrerende direktør John Kadahl sammen med 3 betydende aktører indenfor byggeindustri og entreprise. DAMIFO A/S råder over moderne miljøplads og teknologi til modtagelse og behandling af alle former for genanvendeligt byggeriaffald. DAMIFO A/S har en klar filosofi om, at udnytte tilgængelige resurser på en intelligent måde  – principielt genanvende ALT til noget nyttigt.

Med købet af Dansk Affald A/S ønsker DAMIFO A/S, at drage nytte af begge virksomheders kompetencer og udnytte synergierne mellem Dansk Affald A/S og Damifo A/S optimalt. Bl.a. vil jyske virksomheder i fremtiden kunne aflevere affald fra nedrivning af bygninger, anlæg og andet affald på pladsen i Vojens. Ligeledes, har DAMIFO A/S en rigtig god logistik i Roskilde, for etablering af anlæg til modtagelse og behandling af affald fra private.

 

Fra Dansk Affald har NYCO modtaget nedenstående vedr. samarbejdet:

“Vi har over en årrække samarbejdet med NYCO omkring salg af Dansk Affald A/S. Trods samarbejdet har været over lang tid, så er der hele vejen igennem ydet en engageret og professionel indsats.

Der har været et klart fokus på at løse opgaven med at sælge selskabet, på opfølgning undervejs og ikke mindst en vilje og fleksibilitet til at stille op til møder og forhandling nærmest når og hvor som helst. Desuden har samarbejdet mellem NYCO og vore øvrige rådgivere – revisor og advokat – forløbet rigtig godt og konstruktivt.
 
I Dansk Affald A/S har vi altid følt os rigtig godt rådgivet og vejledt af NYCO.”

Bjørn Stender, adm. direktør Dansk Affald

Ønsker du har høre nærmere?

Mogens Bjerre

/ Indehaver

Kontakt Mogens Bjerre fra NYCO, for yderligere informationer vedr. casen på telefon +45 2212 9200.

Tilmeld dig vores

Nyhedsbrev

Vi udgiver enkelte gange årligt et nyhedsbrev med indhold om salg og køb af virksomheder, samt markedet, udvikling og aktuelle handler og virksomheder til salg. Du er velkommen til at skrive dig op til nyhedsbrevet og du vil modtage næste udgave.